Jeg har længe gået og tænkt på at jeg ville lave et lille indlæg omkring sten og krystaller. Tilbage for snart 2 år siden havde jeg et meget lille udvalg i butikken. Jeg synes det var lidt hyggeligt at kunne tilbyde en lille sten til én som havde brug for lidt støtte. Siden er interessen heldigvis vokset, og jeg kan dårligt nå og få dem hjem før at de er solgt. Mange har dog efterspurgt lidt information omkring stenenes virkning og brug. Den kommer senere.

 

Først vil jeg dele min erfaring med sten og krystaller.

Starten på krystallernes power, i mit liv.

 

Kan i huske i 90/ 00´erne hvor det var top moderne at have en rosakvarts stående ved fjernsynet eller PÅ fjernsynet. Jeg kan ihvertfald huske tilbage at sådan en havde vi altså også derhjemme. Dengang sagde den mig ikke så meget, men jeg kan dog tydeligt huske den, “den store lyserøde sten”.

Min rigtige oplevelse med sten kom tilbage for ca 7 år siden, der hvor jeg ikke var på toppen. Jeg havde en masse smerter i ryggen, var startet på mit drømmestudie (Prof. bachelor i ernæring & sundhed, som jeg havde svært ved at overskue pga smerterne men også fordi at jeg ikke følte at det var det helt rigtige) sov næsten aldrig om natten, og dette gik selvfølgelig også gik ud over min psyke, som blev melankolsk. Jeg kan huske at jeg én dag, lå og tænkte.

“Lægen, kan ikke hjælpe mig her, hvorfor har jeg så mange smerter i min krop, jeg må finde hjælp i universet”

Nu begyndte jagten på små krystaller som kunne hjælpe mig. Jeg kan huske nogle af de første sten jeg købte var amethyst ( til især søvn, klarsyn, åndelighed, hovedpine/ nakkespændninger), og turkis ( Giver viden & lærdom, healing, sundhed, beroliger nervesystemet).Dem bar jeg troligt og idag går ALTID med sten. Men veninde kalder mig ” Mette, med sten i lommerne) haha.

Nå, men jeg fik det langsomt bedre, ved hjælp af viljestyrke, en god træner, en ny chef og mine sten. Jeg er helt overbevist om at sten kan give mennesker en ekstra hånd. Vi skal selvfølgelig tro på det, men det er jo ikke for sjov at de har været brug som beskyttelse/ styrke mm i tusinder af år. Se bare på den dyrebare diamant, den står for rigdom, visdom, lys og renhed.

Hvordan bruges de, og hvordan finder jeg den rigtige for mig ?

Sten og krystaller udgør en stor del af jorden, stenene består af forskellige mineraler bla jern, silicium, magnesium, ioner, mm. Dette indhold som er meget forskelligt fra sten til sten. Sten overfører svingninger og energi som optages på celleplan i din krop. Dvs at du nærer dine celler når du bruger dem,  på sigt giver det et større velbehag.

Sten inddeles i bla hårdhed, geologisk masse, numerologi, egenskab, chakra, stjernetegn mm. Dette kan du vælge at gå efter eller du kan bruge din intuition, og mærke efter hvad der føles rart, feks mange oplever en varme i hånden, når den rigtige sten er fundet. Husk at energi er flygtigt dvs hvad du har brug for nu, er ikke sikkert at du har brug for den om en uge, en måned mm. Derfor kan det være en god ide at starte med et par stykker. Du kan også vælge at læse dig frem til hvad stenen hjælper dig med og så arbejde med det i noget tid.

Det kan feks være at booste karrieren, arbejde fysisk på et problem feks PMS, søvn mm.

Du kan bruge sten på forskellige måder, du kan feks bruge vandsten. Her drikker du vand, hvor sten har fyldt vandet med deres dejlige energi. Du optager denne næring på celleplan. Se evt mit udvalg på vandsten/ og krystalflasker.

Lommesten, en lille sød sten til at have i lommen/ eller i bhén (super godt, når stenene bæres mod huden)

Meditation, anvend feks store rå krystaller. De afgiver en masse skøn energi

Opbevaring i dit hjem, feks i stuen, på kontoret, i soveværelset mm.

Smykker, se udvalg hos diverse smykke butikker.

 

Dine sten og krystaller skal renses, feks hvis du har brugt den til meditation vil jeg skylle den bagefter (tjek lige om den kan tåle vand) imens at du siger ” jeg renser dig for gammel energi og fylder dig med ny energi”. Lommesten kan du feks lægge i en lille skål med vand, natten over i ny og næ feks en gang om måneden eller mere hvis du føler for det.

Du kan også sætte alle dine sten ud ved fuldmåne, denne energi neutralisere også den gamle brugte energi.

Røgelse, hvid salvie kan også bruges til at rense dem med. (jeg sælger små sæt med røgelse og abalone skal).

Sollys, placer dine sten i vindueskarmen, de bliver fyldt op med dejlig ny energi.

Jeg skifter altid imellem disse metoder. Du skal helst ikke låne dine sten ud, det er DINE sten.