Igår var det søndag og der skulle ryddes lidt ud i køleskabet.

Jeg kan godt lide ideen om at undgå madspild. Desuden var det længe siden at vi havde fået vegetar “bøffer”.

Derfor baksede jeg disse bøffer sammen. Jeg havde nogle bønner i fryseren og kogt quinoa i køleskabet.

De blev ret gode synes jeg og vi spise en god salat til og nogle små ovnbagte kartofler med timian på. Hvis du har tid, så lav gerne “farsen” 1 time eller 2 før, så alle de skønne ingredienser kan nå og afgive smag. Jeg hører ofte at vegetar mad er smagsløst, det passer ikke. Det er enormt lækkert, hvis du bare bruger de rigtige ingredienser. Her er ihverfald mit bud på selleribøffer.

Jeg brugte:

200 gram optøede blandede bønner (Du kan også bruge dem fra dåse)

1 stort løg, hakkes lidt inden det kommes i foodprocessoren.

3 cm revet ingefær

1 tsk miso (fermenteret ris paste)

2 fed hvidløg

2 æg

50 gram glutenfri havregryn

salt/ peber

1 tsk timian

100 gram kogt quinoa

130 gram revet knoldselleri ( pres væden fra)

1 spk speltmel / eller glutenfri mel

Det hele kommes i en foodprocessor, til en fin fars. Tilsæt evt en lille smule vand. Men farsen skal være godt fast.

Lad farsen trække min 30 min. gerne mere.

Form bøffer og steg dem sprøde i ca 5 min på hver side i olivenolie eller kokosolie. Bag bøfferne ved 150 grader i ca 10 min. Lad dem køle lidt af inden de spises, så de er mere faste. Spis en god salat til eller brug dem i en burger:)