Ingefær og gurkemeje, har været hot længe. Og det forstår jeg faktisk godt, jeg bliver ikke træt af det. Et lille dagligt shot er super lækkert, og er skønt varmende i kroppen.

De små rødder er sunde og har anti inflammatoriske egenskaber, ved længerevarende indtag. Det er godt for din lever, blod, fordøjelse og immunsystem. (Siges der).

De aktive stoffer i ingefær hedder gingeroler, antioxidanter, zingerone og paradoler, disse stoffer menes at at virke smertelindrende på led, hovedpine, maveonde og feks ved menstruationssmerter.( Dette er ikke dokumenteret, men bruges ved disse symptomer i bla arabisk / indisk medicin).

Du skal være opmærksom, på dit indtag hvis du få blodfortyndende medicin! Da ingefær virker blodfortyndende.

Curcumin er det aktive stof i gurkemeje, men samlet set indeholder gurkemerod kun ca 3-5 % af curcumin. Hvis man vil øge optagelsen af dette stof, anbefales det at man anvender sort peber sammen med, da det øger optageligheden med 2000%. Gurkemeje indeholder stærke antioxidanter og virker anti inflammatorisk ( anti betændelse). Gurkemeje, menes også at styrke immunsystemet, give en smukkere hud og hjælpe leveren med at udskille affaldstoffer.

Det er svært at spise sig til alle disse egenskaber, men du kan prøve at implementere dem i din kost og mærke om det gavner netop dig.

Om ikke andet, kan du kun blive glad af at starte dagen med et stort glas vand og et lille shot i den smukke solgule farve<3

 

 

Til min opskrift skal du bruge:

1 liter vand

2 øko citroner

15 cm øko ingefær

10 cm gurkemeje

1/2 tsk sort peber ( så optages det bedre i kroppen)

2 tsk honning

Skyl rødderne godt og hak dem i en mini hakker. Skyl og skær citronerne i skiver og kom dem i vandet, sammen med peber og honning. Lad det simre i ca 10 min og lad det køle af. Kom nu saften i rene kogte glas og stil dem på køl, det kan holde sig ca 7 dage i køleskabet.

Drik gerne et lille shot 2-3 gange om dagen, gerne før maden.