Granola, er super lækkert, knasende, sprødt, og sundt ikke? Men er du helt klar over hvad den indeholder?

Granola også kaldet músli kan være en sand sukkerbombe, også selvom at den er økologisk. Så hvis du har lyst til at få en sundere version så skal du prøve denne opskrift og lave den selv.

Det bedste ved den er: den er GLUTENFRI, VEGANSK, UDEN RAFFINERET SUKKER, SØDESTOFFER, UDEN PALMEOLIE 🙂

Den tager kun 5-10 min at lave og ca 20 min i ovnen. 

Du skal bruge:

4 dl glutenfri havregryn

200 gram gærskarkerner

200 gram solsikkekerner

100 gram mandler

4 store dadler uden sten, hakkes fint.

1 spk smørbar fra naturli

1 spk Ahornsirup / eller honning ( hvis ikke at du vil have den vegansk)

1 spk kokosolie

1 knips salt

50 gram mørk chokolade min 80 %

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Hak mandlerne og bland alle de tørre ingredienser sammen på en bagplade.
  • Smelt ahornsirup, smørbar og kokosolie. Hæld den smeltede olieblanding over de tørre ingredienser.
  • Kommes i ovnen, ca i midten og rist det i ovnen ca 20 min, ( rør i det undervejs).
  • Når det er færdigt, hakker du chokoladen i stykker og rør det i blandingen. Lad granolaen køle af inden at du kommer det på glas.

TIP:

Spis det med feks mandelmælk, frisk frugt, eller kokos yoghurt.

Erstat feks havregryn med boghvedeflager, mandler med hasselnødder, og brug feks frysetørrede bær.