Glutenfri bageri, kan godt være svært. Både fordi at konsistensen kan blive mærkelig, men også smagen. Jeg mener selv at jeg nu har ramt både smag, konsistens og udseende af denne kage. Tung & fyldig. Du kan lave den uden æg hvis du vil, erstat bare de 2 æg med 1 spk HUSK loppefrøskaller.

Kagen er nem at lave og holder sig ca 3 dage hvis ikke at den er spist inden.

Du skal bruge: Jeg bruger altid økologiske ingredienser, både for smagen og sundhedens skyld. 

2 alm str søde kartofler ca 200 gram ( skal koges ca 15 min)

150 gram bløde dadler uden sten

Et knips salt

50 ml kold kaffe

2 spk ahorn sirup ( Lavere GI end sukker, og indeholder mineraler)

1/2 tsk kanel

1/2 tsk vaniljepulver

1 tsk bagepulver

1 stor spk kokosolie eller kværnet smør

2 æg

40 gram kakao (jeg bruger Urtekrams)

100 gram 80 % mørk chokolade

Blend nu alle ingredienserne helt creamy I en god blender. Hæld massen i en skål, og tilsæt 125 gram kastanjemel og 50 gram hirsemel. (Si det gerne i). Du kan evt tilsætte lidt hakkede hasselnødder / el valnødder feks 50 gram.

Bages i en en springform på ca 20 cm. bagepapir klippes ud så det passer bunden, smør siderne med smør/ kokosolie. Kom den i midten af ovnen på 200 grader og bages ca 25 min. Køles af.

 

Glasuren bestod af:

I vandbad.

1 spk kokosolie ( Bruger OIL of LIFE, det er klart min yndlingsolie)

1 spk ahornsirip

1 spk kakao

1 spk Tahin ( kan undlades men det giver en god smag)

Rør i blandningen til den er smeltet. Put det på kagen.

Pynt evt med lidt økologisk flormelis/ pitayapulver (inden serving hvis du ønsker det lyserøde look), friske bær mm.