De fleste kvinder elsker chokolade, jeg gør ihvertfald og jeg får mørk chokolade HVER eneste dag. Mørk chokolade har jo SÅ mange gode egenskaber som man ville snyde sig selv for, hvis du undlod det.  Mørk chokolade (min 75 %) indeholder bla Antioxidanterne polyfenoler, aminosyrer bla glutaminsyre som indgår i vores nervesystem(Central Nerve Systemet). Glutaminsyre bruges også til at stimulere binyrerne. Binyrerene er vigtige så vi bliver bedre til at regulere stress i kroppen. Kakao indeholder også aminosyren tryptofan som giver os en bedre søvn, men også omdannes til hormonet serotonin vores lykke hormon.

Så der er mange gode grunde til at spise et dagligt stykke mørk chokolade eller 2. 

Her er opskriften på en stor portion chokoladecremen.

  • 200 gram opblødte nødder, jeg brugte ca 100 gram cashew, 50 gram mandler og 50 gram valnødder (lægges i blød min 4 timer og skylles godt)
  • Blend nu nødderne helt fint og længe, til de begynder at danne olie. (ca 5 min i minihakker)
  • 5 store dadler uden sten
  • En smule salt
  • 1 spk smeltet kakaosmør eller kokosolie
  • 3 spk god kakao

Blend

  • Tilsæt nu 50 gram smeltet  god mørk chokolade min 75%
  • 1 dl mandelmælk uden sukker
  • 1 tsk vaniljepulver
  • Saft og skal fra 1 appelsin (husk nu øko, hvis ikke du bruger det normalt, og kan undlades hvis ikke du ønsker orange smag)

Blendes til det er blødt og lækkert, kom evt lidt mere olie eller mandelmælk i hvis du ønsker den tyndere.

Kom nu chokoladecremen på et skoldet glas, og på køl. Den holder ca 1 uge, hvis ikke at den er spist inden: ) TIP. Tag den ud ca 5-10 min før så den står og bliver blød. Ønsker du den sødere, brug feks 1 spk. ahornsirup.